Tråde i Viborg: forfatteraften med Amalie Smith

Mandag d. 11/10 2021 kl. 19

Den anmelderroste forfatter Amalie Smith læser op og fortæller om sin nye bog Thread Ripper i samtale med Lars Hamann. Bogen er en hybrid, der handler om vævning, men også computerens udvikling, systemer og i det hele taget livsvæv. Samtidig hermed væver vi en enkel vævning med Jane Ingerslev.

I løbet af aftenen taler vi om håndens arbejde, om tiden, og om det at arbejde med hybrider, at arbejde på tværs af fag og kunstarter.

Der vil også være lidt til ganen.

Medbring hvis du har det ellers stiller vi det også til rådighed her: en pose med garner du har lyst til at væve med, alle garner kan anvendes også alternative materialer som bånd, stofstrimler og lign., en stoppenål og en mindre væveramme.

Pris 50 kr. Tilmelding via sms og betaling via Mobilepay til Lars 20 14 98 18 eller Jane 22 83 32 45

Bogworkshop: Håndlavede bøger, Stefan Zweig og kage som i Wien

Søndag 20. marts 2022 kl. 10 – 16

Lær hvordan du kan lave dine egne helt unikke, håndlavede, kreative og sanselige bøger helt fra bunden af al slags papir. Denne dag handler om glæden ved papir og bøger.

Vi skal sy, klippe og klistre. Få inspiration, ideer og teknikker til hvordan du gør og hvilke slags bøger du kan lave. Inspirationsbøger til dine kreative projekter, havebøger, kogebøger, en personlig bog til en du elsker, kalenderbøger, rejsebøger osv.

Lars introducerer den østrigske humanist, essayist, erotiske forfatter og storsamler af originale forfatter manuskripter Stefan Zweig, der bl.a. længtes mod ”en verden af i går”

Let frokost, kaffe/te/ og kage
Max. antal deltagere: 12
Ingen deltagerforudsætninger andet end lyst og tålmodighed – alle kan være med
Tilmeldingsfrist: 14. marts
Materialeliste mailes efter tilmelding

Pris: 775 kr. incl. frokost, studerende 450 kr.

Tilmelding med navn og e-mailadresse og mobilepay til Jane Ingerslev: 22 83 32 45

I Peter Seebergs verden

Søndag d. 15. maj 2022 kl.11 – 14

I samarbejde med Sct. Mogens Gades gadeforening inviterer Paulunet til en fejring af Viborg forfatteren Peter Seeberg. I Paulunet placerede han sin teatergruppe ”Komplot” og trappen der pryder Paulunets logo var han med til at skaffe til huset. Dagen byder på gadeteater, livemusik og forfattere. Gerd Laugesen læser højt af sin nyudgivelse om Seebergs træer, hvoraf et stadig vokser i haven. Henning Pedersen – en af de 8 forfattere, som Peter Seeberg samlede i Komplot fortæller om sine oplevelser dengang.

 Der serveres ”Fugls Føde” – en hyldest til Peter Seebergs nyklassiker af samme navn.

Tilmelding via sms og betaling via Mobilepay til Jane: 22 83 32 45

P33: En Viborg speakeasy

Lørdag d. 26 juni 2022 kl. 20 – 23

Oplev den helt særlige forførende og til tider løsslupne stemning fra forbudstidens New York når Paulunet åbner en speakeasy.

Speakeasy var navnet på de talrige og populære ulovlige barer som dukkede op overalt i USA under forbudstiden og som vi kender fra utallige film. Navnet kom af at man skulle tale lavmælt så de ikke blev opdaget.

Speakeasy blev hurtigt en vigtig del af amerikansk kultur og hjemstedet til de brølende tyvere. Jazz Alderen. Kvinderne undslap de lange kjoler og te-selskaber, og begyndte at gå på gedulgte cocktailbarer med mændene. Stedet hvor folk kunne mødes på tværs af racer og religion.

Kom til P33 – en Paulun Speakeasy, smag velkomponerede cocktails som Hemingway, F. Scott Fitzgerald, Cole Porter og Josephine Baker drak dem. Lyt og dans til swing musik fra Pernille Dahl Trio og få et skævt oplæg om absintens gavnlige effekter for vores samfund, hvordan at barer er en af vores samfunds støttepiller og hvorfor vi generelt bør bruge dem noget mere.

Dresscode: Stemningen skal være helt rigtig så der er dresscode: Mænd i hvide skjorter og kvinder i kjoler.

Paulunet er Viborgs nyeste og mindste kultursted, indrettet hvor den berømte danske forfatter Peter Seebergs stiftede sit forlag og teater. Stedet er blevet genoplivet af etnograf, tekstildesigner og serieiværksætter Jane Ingerslev og Krimiforfatter og Hemingway aficionado Lars Hamann. Hvor der tidligere var tømmerværksted er der nu anderledes stemningsfulde kulturelle oplevelser som altid giver lidt til hånden, lidt til ganen og lidt til eftertanke.

Indhold

Tre smagninger af tidstypiske drikkevarer

Koncert med Pernille Dahl Trio

Skævt oplæg til inspiration

Masser af dejlige velklædte mennesker i et helt særlig eksklusivt arrangement skjult i baggård i Viborg.

I alt 250 kr. Tilmelding nødvendig – kodeord til døren sendes på sms efter betaling.

Tilmelding via sms og betaling via Mobilepay til Lars 20 14 98 18 eller Jane: 22 83 32 45