Det giver rigtig god mening at passe godt på tekstiler og give dem forlænget levetid, fordi det er et faktum at konventionel tekstilproduktion er meget forurenede for vores globale miljø. Når man genbruger tekstiler sparer man miljøet for omkostningerne til et nyt produceret alternativ. Broderi kan indgå i redesign/upcykling/genbrug/repation af beklædning og boligtekstiler.
Fælles for alle Paulunets sykurser er at vi sammen giver gamle tekstiler nyt liv, lytter til oplæsning og får lidt godt til ganen.
Gratis syworkshop og tøjbyttecafe. Ryd bunden af dit klædeskab – sy ind, op, ud, om – redesign og repair
Fredag d. 15 oktober Kulturnatten i Viborg 2021 kl. 19 – 22.00
Syworkshop:
Kom og få ideer og hjælp til at arbejde med en af de beklædningsgenstande som hænger i dit skab, som du ikke bruger. Måske er du typen, som køber tøj i genbrugsbutikker, som bare liiiige skal….!, men hvordan og hvornår? Den kan være en kjole som lige skal syes lidt ind, en nederdel med et flot mønster men forkert facon, pletter på en trøje som kan dækkes med broderi, en lidt kedelig cardigan som kan pimpes og pyntes så den bliver helt unik, en lynlås som er gået i stykker osv. Mulighed for at arbejde med let omsyning, reparation og dekoration med frit broderi i hånden og hvad vi ellers finder på.
Tøjbyttecafe:
Vi gør op med køb-og-smid-væk-mentaliteten og slår et slag for bæredygtigt forbrug. Giv nyt liv til det tøj, der alligevel bare ligger og samler støv på bunden af dit klædeskab ved at bytte det væk.
Giv dit gamle tøj og byt til noget nyt brugt tøj. Giv hvad du har, tag hvad du kan bruge! Måske du kommer hjem med noget du får meget mere glæde af.
SÅDAN FOREGÅR DET:
1. Du medbringer alt det tøj du ikke længere bruger: dametøj, sko, tasker, bælter mv., som stadig er i god stand.
2. Du “overdrager” dine ting til byttecafeen.
3. Du finder selv noget som du mægtig gerne vil have med hjem.
HVAD ER REGLERNE?
Der er ingen faste regler for hvor meget man skal bidrage med og hvor meget man må tage. Man tager efter behov – og vi har alle forskellige behov. Det vigtigste er en tanke om at reducere spild og genbruge.
Jane og Lars serverer en drink og lidt sødt.
Max. antal deltagere: 12
Ingen deltagerforudsætninger andet end lyst og tålmodighed – alle kan være med. Vi hjælper hinanden.
Tilmelding: send en sms til 22833245
Medbring en eller evt. flere stykker tøj du vil arbejde med, almindelig sygrej som saks, synåle, tråd osv., symaskine, hvis du skal bruge den og tøj til tøjbyttecafe.
Outdated jul de luxe – vintereventyr, ild i pejsen og varme drikke – sy julepynt af vintagebroderier
Lørdag d. 20 november 2021 kl. 10 – 14.30
Du kan på denne workshop sy det fineste og helt unikke julepynt af gamle broderier. På den måde kan de fine tekstiler komme til ære og værdighed igen og leve videre i en ny form.
Måske har du arvet en fin håndbroderet dug, klokkestreng, mellemlægsservietter, puder eller lignende, som du ikke nænner at skille dig af med. Det kan også være du selv har købt ”en skat” i tidernes morgen eller som Jane har samlet løs i årevis, fordi håndlavede ting har en særlig tiltrækningskraft og historie.Men du kan ikke kan finde anvendelse for tekstilerne i dit hjem og nænner ikke at sætte saksen i det. Du kan medbring dine egne broderier og/eller købe af den samling Jane har skabt gennem mange år.
Jane har udviklet forskellige modeller du kan sy. Modellerne har har været udstillet og solgt på censurerede kunsthåndværkermarkeder arrangeret af Danske Kunsthåndværkere og Designere på bla. Trapholt Museum for Kunst, Design og Kunsthåndværk Kolding.
Lars Hamann sørger for serveringen og læser juleeventyr højt.
Let frokost, kaffe/te/gløgg og lidt sødt
Max. antal deltagere: 12
Ingen deltagerforudsætninger andet end lyst og tålmodighed – alle kan være med
Materialeliste mailes efter tilmelding
Pris: 550 kr. incl. frokost, studerende 450 kr.
Tilmelding med navn og e-mailadresse og mobilepay til Jane Ingerslev: 22 83 32 45
Redesign, pasta og Peter Seeberg – redesign med vintagebroderier til din bolig
Søndag d. 16. juni 2019 kl. 10 – 16
Måske har du arvet en fin broderet dug, klokkestreng, mellemlægsservietter, puder, gardiner, eller lignende som du ikke nænner at skille dig af med, bla. fordi du kender hende der engang brugte mange timer på et fint håndarbejde.
Det kan også være du selv har købt ”en skat” i tidernes morgen eller som jeg samlet løs i årevis fordi håndlavede ting har en særlig tiltrækningskraft og historie.
Men du kan heller ikke kan finde anvendelse for arvestykkerne i dit hjem og har ikke nænnet at sætte saksen i det.
Du har nu mulighed for at sy et nye produkter efter eget ønske, hvori dine broderier/tekstiler indgår. På den måde kan dine egne fine tekstiler komme til ære og værdighed igen og leve videre i en ny form. Jeg har også broderier/tekstiler på lager du kan købe af. Jeg har udviklet forskellige modeller du kan sy – bla. puder, te- og kaffehætter, tæpper, forskellige pynteting osv. Modellerne har gennem en årerække været udstillet og solgt på censurerede kunsthåndværkermarkeder arrangeret af Danske Kunsthåndværkere og Designere på bla. Trapholt Museum for Kunst, Design og Kunsthåndværk Kolding. Du kan frit lade dig inspirere til at sy det du har lyst til.
Let frokost, kaffe/te og lidt sødt
Max. antal deltagere: 8
Ingen deltagerforudsætninger – undervisningen tager udgangspunkt i det niveau hvor du er.
Tilmeldingsfrist: 7 juni
Materialeliste mailes efter tilmelding
Intropris: 675,- kr. , Studerende 450,- kr. incl. let frokost, kaffe/te og lidt sødt
Bestil her: Sykursus: Redesign, pasta og Peter Seeberg