Halloween for voksne i Viborg: Onsdag d. 30 oktober 2019

Kategori:

Beskrivelse

Onsdag d. 30. oktober kl. 19-21

HALLOWEEN FOR VOKSNE I VIBORG – Faust myten, Myten om Faust der solgte sin sjæl til Djævelen er dragende, hvem af os har ikke været fristet?

Kom til voksen Halloween aften med vin, passiar om to hovedværker i verdenslitteraturen og generelt god stemning i Paulunet som en anderledes optakt til Halloween, men mindst lige så skræmmende. Har vi allerede solgt vores sjæl til djævelen?

De to Heavy Weight forfattere Gertrude Stein (1874-1946) og Thomas Mann (1875-1955) tog uafhængigt af hinanden livtag med myten om videnskabsmanden, der indgik en aftale med Fanden, skrev den ind i deres egen samtid, og skabte på hver deres særegne måde to nye hovedværker.

Gertrude Steins opera ”Doktor Faustus tænder lys i lysene”, er berygtet for at være u-opførlig, sætter tænderne i vores forbrugerdrevne jagt efter lykke og tyske Thomas Mann benyttede myten i sin roman ”Doktor Faustus” til at diskutere den pagt med Djævlen, som det tyske folk indgik, da de omfavnede nazismen.

De to anmelderroste forfattere – Maja Elverkilde, der netop har været med til at oversætte Gertrude Stein, og Viborg-forfatter og selverklæret Mann aficionado, Lars Hamann, fører os ned ad fristelsernes veje og diskuterer ikke blot den pagt med djævlen, man må indgå som forfatter såvel som læser, men også som almindelig forbruger og politisk borger i vores moderne verden.

Velkommen til endnu en diabolsk hyggelig aften i Paulunet.

Pris 50 kr. tilmelding og mobilepay til Lars Hamann, tlf. 20149818.   Max 12 pladser.